Bodegas y Viñedos García de Aranda


Om Vingården


I vinregionen Ribera del Duero kun en lille times kørsel syd for Burgos ligger vinhuset Bodegas García de Aranda i den lille by Aranda de Duero. Som navnet indikerer, er vinhuset ejet af familien García, som siden 1966 har stået for vinproduktionen på stedet. Det er således nu tredje generation, der står for den daglige ledelse på baggrund af filosofien om at kombinere de mange traditioner og erfaringer opnået gennem mange års arbejde inden for vinverdenen med de nye moderne teknologier til bearbejdning af druerne. Da Anastasio García i 1966 etablerede Bodegas García brugte han kun høsten fra vinmarker omkring det lokale område kaldet Señorío de los Baldíos til at fremstille sine vine. Det var således dette navn, der blev brugt til de første vine og blev startskuddet for et vinhus, der gennem de sidste 40 år har udviklet flere vine med en storartet personlighed og karakter.Gennem tiden har Anastasio forstået at videreføre sin kærlighed til livet, vinen og det grundige arbejde til sin familie. Alt sammen værdier, der hjælper til udarbejdelsen af den bedste vin fra de bedste druer. I dag er det den nye generation, der har overtaget virksomheden, hvilket har gjort Bodegas García til et vaskeægte symbol på familiens traditioner. Den gode vin fra Bodegas García bunder ikke kun i de mange familietraditioner. Jorden og vejrforholdene har også en særdeles stor betydning for kvaliteten af vinen i glasset. Bodegas García råder over sine egne vinmarker, som er plantet for flere årtier siden på de mest gunstige bjergsider. Det rå fastlandsklima bliver mildere i disse dale med nøjagtigt det rette antal soltimer, skyer, varme og kulde. På denne måde råder Bodegas García over et af de bedste og ældste områder til dyrkning af vinstokke. Filosofien om at dyrke de bedste druer, som giver vine, der kan leve op til de høje forventninger og krav fra forbrugerne, har gjort Bodegas García kendt både nationalt og internationalt. Bl.a. gav Robert Parkers Wine Advocate vinhusets Crianza 2009 hele 93 point, mens deres unge vin fik flotte 90 point.

Der er ingen produkter at vise.