Rebel Ridge


Om Vingården


Rebel Ridge er opkaldt efter det sted, de 3 rebelske vinmagere  mødtes. I frustration over en stillestående vinbranche styret af få globale spillere, der har frit spil til at holde priserne oppe, ville de noget andet. Chefvinmageren, som oprindeligt er opvokset i Valpolicella i Italien, ønskede især maksimal udnyttelse af de mange californiske soltimer, samt en ny vinstil, som er mindre prætentiøs og mere "full on fruit". Rebel Ridge blev født og både vinmagernes ekspertise i at fremhæve hver en frugtnuance i druerne, samt den intense varme i Californiens Lodi-område er tydelig i vinene. ​De flotte etiketter i serien afspejler på fornem vis vinmagernes ønske om at lave en velsmagende og frugtrig vin uden dikkedarer. No nonsense!