Vale de Mata


Om Vingården


Vinene på denne vingård sælges primært I Portugal, produktionen er meget lille og så er kærligheden til disse vine stor i Lissabon og omegn, hvilket også ses ved at vinene findes på de allerbedste restauranter i Lissabon. Selve vingården ligger ved foden af Serra de Aire i Cortes, med markerne op af de stejle skråninger, hvor ens tanker mere ledes til Cote Rotie og Rheingau. Det er hårde forhold at dyrke vin når alt skal gøres med håndkraft, men som de førnævnte områder er det også med til at skabe nogle af verdens bedste vine.Vinstokkene er 60+ år gamle, som giver meget få druer, men det store imponerende rodnet igennem denne perfekte undergrund, sammen med de mange solskinstimer i løbet af dagen, gør at disse druer er af allerhøjeste kvalitet. Markerne blev etableret af Manuel Vieira, som dengang var en helt ung vinmager, som gennem de næste år kommer til at dyrke vin over store dele af Portugal, men han siger at hans bedste vine som blev lavet kom fra Vale de Mata. Nu er Manuel en gammel mand som ikke længere er inde over produktionen, sådan da, for han går gerne en tur igennem markerne og kælderen for at se om alt nu bliver gjort rigtig. Han har dog ikke noget at frygte, hvilket han selv ganske tilfreds erkender, da hans barnebarn Catarina Vieira nu står for produktion.Catarina står nu for alt på Vale de Mata, sammen med hendes topmoderne vingård i Alentejo, Herdade Do Rocim med en produktion 20 gange vale de Mata. Hun driver foretagendet sammen med hendes mand Pedro Rubeiro og har gjort det siden 2013. De to udgør nok det allerstærkeste vinmager team i Alentejo, hvor Catarina har opbygget Herdade do Rocim, som hun fik som en gave fra hendes far. ​Pedro har arbejdet hos flere af de allerbedste vinhuse rundt om i Portugal og fået et unikt indblik i hvordan man laver de bedst mulige vine. Vinene er eksploderet i kvalitet igennem de seneste få år og er nu blandt de allerbedste anmeldte vine fra Portugal. Vale de Mata vil dog altid være for de få, grundet den minimale produktion. Husets hvidvin blev sidste år udsolgt på 14 dage. Vil du prøve noget unikt, på lokale druetyper og lavet efter traditionelle metoder, som man sjældent ser mere i vinverdenen, så er dette muligheden.

Der er ingen produkter at vise.