Cantine Miali - Primitivo Puglia 2019
v/6 stk. 139,00 kr. v/1 stk
2 x 90 point og masser af stjerner. Saar Mineral fra Reverchon vinder venner. Den smager simpelthen bragende godt.
Rolf Madsen er så begejstret, at han på Vinexpressen slår helt over i tysk og skriver: "Hervorragende Preisleistung! Høj genkøbsfaktor." og Anders Halskov-Jensen er på 6 stjerner og taler om et røverkøb!
Vinen dufter af urter, sommerblomster og grønne æbler. Sødmefuld cremet smag med fersken og modent rødt æble. Syrestyret sødme, fuldendt balance. Det hele smelter sammen og bliver til stor mundfylde.
Et virkeligt dejligt glas, der holder munden frisk og ganske enkelt er et studie i balance og velsmag.
Køb nu til ekstra lav pris!
Saar-floden er biflod til Mosel, og det er de samme dyder man sætter højt her - det er Riesling der er hoveddruen og sødme/syre balancen har top-prioritet. Det er denne Riesling Feinherb fra Weingut Reverchon et fantastisk eksempel på. Vinen har sødme, men alligevel ikke. Den har fylde, men alligevel lethed. De kan ikke lave Riesling så feminint og smukt andre steder i verden!
"Saar Mineral" er lige præcis hvad du får her. Riesling fra Saar er noget helt andet end riesling fra Mosel. Saar er køligere og geologisk helt anderledes end Mosel – og det smager man. Ofte sidder riesling på stokkene til sent oktober/primo november før de høstes, og selv så sent holder de stadig meget syre. Det er i feinherb-vine som denne man fornemmer Saar´s styrke. Sødme og syre smelter sammen og bliver til umami. Det gøres simpelthen ikke smukkere.
Duft af urter, sommerblomster og grønne æbler. Sødmefuld cremet smag med fersken og modent rødt æble. Syrestyret sødme, fuldendt balance. Det hele smelter sammen og bliver til stor mundfylde.
Vingården har eksisteret siden 1627, men blev købt og ombygget af familien Reverchon tilbage i 1920 og var i de første årtier i familien Reverchon´s eje et af de førende huse ved Saar. Men op gennem 60´erne mistede huset energien.
Sådan går det nogle gange når en ejendom går i arv, - det er ikke altid man har lyst til at arve! Reverchon forsvandt i glemslen, men i 2007 blev den forfaldne ejendom opkøbt af Bernhaart Maas fra Trier. Han ville føre det tilbage til sin storhedstid. Første skridt var restaurering, andet skridt var, at ansætte en dygtig vinmager. I 2013 ansatte han Ralph Herke, der tidligere var kældermester på prestigiøse Schloss Vollrads i Rheingau.
Om magien er begyndt at ske? Det tror jeg nok den er! Saar-vinene fra Reverchon fremstår uendeligt smukke. Dem skal du simpelthen prøve!
6 stjerner af Anders Halskov-Jensen
"Skøn, ødsel næse med fersken og lime. Cremet og blid mund med veldoseret syrebid og mineralsk, stram finish. Yderst harmonisk og versatil vin. Og nærmest et røverkøb."
90 point på Vinexpressen
"Flot og åben duft af grønne æbler, citrus, lidt skifer og kalksten. Dejlig blød og fyldig i munden med et super velafstemt blomster-potpourri, der toppes op af det klassiske Mosel-syre-attack. Hervorragende Preisleistung! Høj genkøbsfaktor."
5 stjerner på Houlbergs Vinblog
"Duftmæssigt er den en fyldig, moden vin ... modne æbler med brune pletter, vingummifedme, hvide blomster, men trods den opulente og tykke næse, så er duften samtidig nærmest varm, nænsom, æterisk, inderlig og alligevel fornemmes en vis hård, ren og klar mineralsk note. Der er lidt bivoks, stearinhygge og er så voksenmoden.
Igen smager Saar Mineral Riesling Feinherb bare fabelagtigt, for selvom det er en Feinherb, så bliver vinen faktisk aldrig for sød. Der er både æbler, fersken samt en smule melon, men syren måske er en smule mindre end hos 2018'eren. Selvom vinen er rund og blød med en vis portion sødme, så har vinen alligevel bid med svag citron samt svag grape ... igen vildt højt niveau af en basisvin … skræmmende og herligt."
90 point på Flaskehalsen
"Det er helt klassisk og ren Riesling-stil. Det smager bare dejligt og rart."
5 stjerner på Vinavisen
"En meget aromatisk hvidvin med duft af grønne druer og gule blommer og med en forførende frugtsmag med noter af mild appelsin. Vinen har en fin sødme uden at være sød, og den vil være perfekt godt afkølet som apéritif."